Skip to content

TEMA 4

FORSKELLIGE VINKLER PÅ DEPRESSION​

TIL STUDERENDE

Tilbage til alle temaer

indhold

FORBEREDELSE

FORSLAG TIL AKTIVITETER

INDHOLD

• At forstå hvordan synet på depression har ændret sig gennem tiderne.
• At få forståelse for hvordan forskellige fagligheder har forskellige syn på depression, og hvordan depression bør behandles.

FORBEREDELSE

LYT TIL PODCASTEN &

LÆS TEKStEN HERUNDER

- Episode 3: Sort Galde (hele episoden)

- Episode 6: Lægen og Tandbørsten (08.26-19.11)

 

Har det altid været sådan, at man skal kæmpe med fordomme og misforståelser om depression? 

Vi hører en filosof fortælle om psykiatriens historie ift. tanker om depressionen. Vi hører om melankoli i antikken, og forestillingen om, at melankoli var noget hos særlige mennesker.

Vi hører også en ergoterapeut fortælle om, hvordan hun kan hjælpe depressive, og om hvordan selv små ting kan være et stort skridt i den rigtige retning, selvom det er meget individuelt. 

Desuden hører vi overvejelser ift., at man tager fejl, hvis man kun betragter depression som en sygdom med symptomer.

OBS: Mens du lytter til denne podcast, skal du, tage noter om: 

1) Hver faglige disciplin, der nævnes (f.eks. ergoterapi og psykiatri)

2) Hvordan du opfatter hver fagligheds syn på depression.

3) Hvordan faglighederne tilbyder behandling. (bare kom med dit bedste bud!)

FORBEREDELSE

LÆS TEKStEN HERUNDER og derefter to oplevelser fra depressionsbehandlinger

Forskellige faglige vinkler på depression

Depression er et komplekst fænomen, og alt efter hvem man taler med, vil der være et hav af forskellige meninger om og definitioner på depression, alt efter om man taler med en læge, psykolog, psykiater, historiker, evolutionspsykolog, samfundsanalytiker, filosof m.m.

Hver faglig disciplin har deres egne måder at anskue verdenen på med deres egne metoder og indgangsvinkler, der farver måden man forstår og behandler et emne som i dette tilfælde depression. Behandlingsmetoderne synes endeløse, og inkluderer bl.a. medicin, gruppeterapi, samtaleterapi, elektrochok, psykoterapi, kognitiv terapi, ergoterapi.

Dog har hver enkelt person forskellige problemer og årsager til deres depression, og derfor passer en behandlingsform ikke nødvendigvis til alle. Man ser f.eks. at medicin kun har en effekt i 60-70% af tilfældene, så hvilken tilgang er den rigtige?

Og hvordan skal man tackle dette virvar af behandlinger, der alle har vist sig effektive i nogle situationer og ineffektive i andre? Man må derfor stille sig kritisk overfor de forskellige positioner, lytte til deres argumenter, og så vidt, på bedst mulig basis, forsøge at drage sig konklusioner, om hvordan de hver især passer (eller ikke passer) til at forstå og behandle depression.

To oplevelser på behandling for depression:

Line fortæller om gruppeterapi

"I gruppeterapien kan jeg lytte til nogle andre mennesker, der er i situationer, der ligner min. Jeg kan lytte til deres historier, deres følelser, deres allerværste perioder, og jeg kan genkende meget af det. Og jeg hører det ikke kun, jeg lytter, og jeg… Jeg føler det, som de føler. Jeg oplever det sammen med dem, mens de fortæller."
"Og det er hårdt, det gør ondt i psyken, og det presser over brystet, men det er også forløsende, både for mig og for den, der fortæller. Og så giver det en følelse af, at jeg hører hjemme her. De her mennesker er ”my kind of people”, for de har prøvet de samme ting som mig, de har følt de samme ting, og de forstår mig. Der er ikke noget, der er mærkeligt eller for meget, eller som man skal skamme sig over. Vi ser hinanden. Menneskerne, ikke alt det andet."
"I min gruppe har jeg oplevet at møde nogle ”almindelige” mennesker, som er ligesom mig. Jeg kan høre om, hvad de kæmper med og bagefter sige til dem, at det ikke er deres skyld, at de ikke er dårlige mennesker, at de er gode, lige som de er."
"Jeg siger, at det er okay at sige nej til noget, og at ens menneskelige værdi allerede er bestemt, og ikke er afhængig af alt det man gør og kan og præsterer. Den er uvurderlig."
"Og når jeg siger det til dem, siger jeg det jo sådan set også til mig selv, for jeg er ligesom dem…"
"Bortset fra på ét punkt… De forstår, hvad det vil sige ikke at føle sig god nok. Men de forstår ikke, hvordan det føles at være et dårligt menneske. Fordi selv om de prøver at være forstående, så kan de ikke mærke, hvordan det er at have den her følelse af at være en gudsfordømt, rådden sjæl, som bare aldrig bliver god nok. De kan godt prøve at forstå mig, når jeg forklarer det, men de kan ikke mærke det."
"Og det er ensomt."
Previous
Next

Samtale ml. Daniel og praktiserende læge angående behandling af Daniels depression

"Jeg er viceskoleleder. Men det er flere måneder siden, jeg rigtig har fungeret på arbejde. Der var hele det her med fødslen, og så kom ferien, og så har der været noget barsel, og så har jeg været sygemeldt i hvert fald – de sidste 3 uger."
Daniel
"Jeg har lidt svært ved at koncentrere mig, og jeg bliver irritabel og er træt og kan ikke… jeg er vant til at kunne multitaske og holde styr på rigtig mange ting. Men nu kan jeg ikke overskue så meget. Jeg har ikke så meget overskud, og jeg kan ikke klare at være sammen med mange mennesker ad gangen."
Daniel
"Jeg har altså mistanke om, at vi taler om depression her."
Lægen
"Okay… Hvad gør man så ved det?"
Daniel
"Vi kan starte dig op med noget medicin, og så får du en henvisning til en psykiater, som kan tilse dig."
Lægen
"Og hvad gør han eller hun så?"
Daniel
"Ja, psykiateren kan fortælle, om du måske skal have noget andet medicin. Men jeg synes, at når du nu har det, som du har det, og når det har stået på lige siden sommerferien, uden at vi har været opmærksom på, at det nok var depression, så synes jeg, vi skal starte dig op på noget antidepressivt."
Lægen
"Okay… Men er det ikke dumt, hvis psykiateren nu siger noget andet?"
Daniel
"Jo, men så længe synes jeg ikke, du skal gå uden at få noget medicin."
Lægen
"Hvor længe snakker vi om?"
Damiel
"Der er nok i hvert fald 3 til 5 måneders ventetid."
Lægen
"Men…."
Daniel
Previous
Next

FORSLAG TIL
AKTIVITETER

AKTIVITET 4.1 - Diskussion om: HVORFOR ÆNDRER EN DIAGNOSE SIG KULTURELT OG HISTORISK?

I klassen:
Se klip

Se i fællesskab i klassen klippet Psykiatriens historie fra teaterstykket “Menneskebyrden”.

2 & 2:
Diskutér

Ud fra de historiske eksempler, som I har hørt fra podcasten og set fra teaterstykket, diskuter, hvordan man behandlede mennesker med depression: Hvordan er personerne med depression historisk blevet anset? Hvordan kan disse syn kritiseres?










Individuelt:

Find billeder af fortidens behandlingsinstrumenter og metoder på nettet. Søg f.eks. på “dårekiste” eller andre søgeord, I kan finde frem til.

2 & 2:
Diskutér

Vis hinanden de billeder, I har fundet.

Reflektér sammen over, hvilken effekt I tror, det vil have for jer at få denne slags behandling.

Hvad tænker I, var deres logikker, ideer og tanker bag disse metoder? 

Hvordan tror I, de har tænkt om den sygdom, vi i dag ville kalde “depression”? 

Fælles i klassen
Diskutér

I præsenterer jeres billedeksempler på behandlingsmetoder, og diskuterer konsekvenserne af disse behandlingssystemer og metoder, samt hvorfor en forståelse og diagnose af depression mon forandrer sig over tid?

AKTIVITET 4.2 - Rollespil: Forskellige faglige discipliners vinkler på depression

Hvordan behandler vi mennesker med depression? 

Indenfor de forskellige faglige discipliners tilgange er der forskellige former for normer eller idealer. Det gælder både psykiatrien, psykologien, ergoterapien, psykoterapien med flere. 

Indenfor hver faglighed har man ideer om og erfaringer med, hvilken retning personen med depression skal bringes hen og med hvilke metoder. 

 

Individuelt:
Tegn et kort

I har hørt og læst om forskellige fagligheders syn på depression og behandling af depression. Nu skal I bruge de noter, som I tog, mens I lyttede til podcasten og jeres viden fra teaterstykket og citatet.

Opskriv flest mulige forskellige faglige discipliner, som behandler depression, brug bl.a. dine tidligere noter, men led også på nettet. 

Tegn en et form for kort over de forskellige fagdiscipliner.

Skriv på dit kort, ud for hvert fagområde, stikord til, 

a) Hvilket syn de forskellige fagligheder har på depression.

 b) Hvilke former for behandlinger de tilbyder.

Hvordan er f.eks. den psykologiske tilgang versus den psykiatriske tilgang til behandling?

Få så mange faglige discipliner og behandlingstilgange med som muligt.









I grupper:
Diskutér

Diskutér de kort, som I hver især har tegnet.

Hvilken fagperson kan hjælpe med hvad?

Hvilke forskelle ser I?

Hvilke argumenter har hver faglig disciplin for egen behandling? 

Individuelt:
Research

Lav nu lidt mere research på hver faglige disciplin.

Søg f.eks. i bøger eller på hjemmesider. Brug 10-15 min. til at undersøge disciplinernes:

Tilbud om behandling for mennesker med depression. 

Bruger de f.eks. piller, mindfullness, gruppeterapi eller samtaler? 

Hvilke syn på og holdninger har de til depression?

I grupper:
Rollespil

Nu skal I skabe et rollespil. Del rollerne ud:

• Rolle 1: Person med depression: Find på 3 ting, som personen kæmper med pga. depressionen.

• Rolle 2-5: De andre i gruppen påtager sig hver deres faglige behandler rolle (praktiserende læge, psykolog, psykiater, ergoterapeut, psykoterapeut m.fl.).

Spil nu rollespillet med hinanden i gruppen (sæt selv tid på). 

Forsøg at forblive i hvert jeres fagperspektiv. 

Find gode argumenter for, hvorfor I hver især med jeres behandlerbaggrund kan løse de problemer, som personen med depression har. 

Må den med de bedste argumenter vinde!