indhold
• At få en bedre forståelse af hvad du selv og andre betragter som ‘normalt og unormalt’.
• At reflektere over hvilke værdier der ligger bag vurderingen af, at det ’at være ked af det’, og det ’at sørge’ er godt, sundt og normalt, imens det at have en depression samtidig er dårligt, sygt og unormalt?
• At reflektere over om depression kan være en sund reaktion på et samfundspres, et traume, en sorg eller krise.
• At udarbejde og gennemføre et kvantitativt spørgeskema.
FORBEREDELSE
LYT TIL PODCASTEN &
LÆS TEKStEN HERUNDER
- Episode 7: Selvorganiserende, kritiske systemer (00.00-04.39)
- Episode 2: Det manglende point (01.50-08.02)
Er det mennesket med depression, eller er det i virkeligheden systemet, der er sygt?
Systemet eller samfundet er måske for firkantet til ”skæve” personer?
FORBEREDELSE
LÆS TEKStEN HERUNDER
Hvad er normalt?
Depression kommer i forskellige grader og pga. forskellige årsager, og det kan i mange tilfælde være svært at skelne mellem en person, der er deprimeret og en person, der er meget ked af det eller sørger over en familiemedlems død.
Det ’at være ked af det’ og ’at sørge’ er menneskeligt og meget normalt, så hvornår bliver det ’unormalt’ og ’sygeligt’ som i depression?
Desuden, i vores nuværende samfund er der et enormt pres på f.eks. unge i uddannelse og personer på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at mange går ned med stress og får en overbelastningsdepression, – også kaldet en ’burnout’.
Især har coronapandemien givet et pres på at arbejde, selvom man har været hjemme uden en ordentlig struktur, eller en normal hverdagsstruktur.
Men hvad er det ’syge’ i denne situation? Er det personen, der har fået en depression pga. presset, eller er årsagen samfundet med dets enorme pres?
Kan man ikke sige, at depressionen er en sund reaktion på noget sygt og usundt?
Når man diagnosticerer en person med depression, f.eks. gennem en lægesamtale og en Hamilton-test, gøres det altid ud fra en underliggende ide om, hvad der er normalt, raskt og sundt. Dette kaldes for norm.
Begrebet ’norm’ kan referere til to ting:
1) Hvad der er normalt og forventes i en givent samfund, dvs. hvad størstedelen af menneskene normalt forventes at gøre, sige og tænke (deskriptiv definition).
2) Et værdisæt og standard for at vurdere, om noget er godt eller dårligt, sundt eller usundt, og normalt eller unormalt (evaluativ definition).
Typisk forveksles eller forenes disse definitioner i offentlige diskussioner, daglige samtale og i sundhedssystemet. Det rejser derfor en række spørgsmål ved forståelsen og diagnosen af depression:
Hvilke værdier ligger bag vurderingen af det ’at være ked af det’ og ’at sørge’ er godt, sundt og normalt, imens det at have en depression er dårligt, sygt og unormalt?
Kan denne vurdering opstå pga., at det ikke forventes, at et menneske skal være deprimeret, men gerne må være ked af det og sørge?
Det forventes, at vi kan udholde det enorme samfundspres, men kan det at få en overbelastningsdepression ikke være den gode, sunde og normale reaktion på en dårlig, syg og usund forventning?
FORSLAG TIL
AKTIVITETER
AKTIVITET 7.1 - Diskussion: HVEM ER SYG, OG HVEM ER RASK, OG HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE NORMAL?
Hvem er normal, hvem er ikke normal, hvad er et normalt menneske?
Der er altid nogle værdisæt og normer bag, men hvilke værdisæt og normer kan vi se bag det hele?
I klassen:
Læs
Hvor ked af det må man være, hvis man stadig skal kunne kaldes “normal”? Alle kan blive kede af det, men hvor går grænsen mellem at være ked af det og at være unormalt ked af det? Findes sådan en grænse?
Find fem personer i klassen som skal indtage rollerne som: Rosa, Randi, Thomas, daniel og Line
Læs jeres replikker fra manuskriptet fra teatersykket
(find manuskriptet om stigmatisering i bunden af siden)
Diskutér
Ud fra podcast, tekst til tema 6 og manuskriptet på stigmatisering, diskutér følgende:
Hvilke værdier og normer ligger der bag vurderingen af:
1) At det ’at være ked af det’ og det ’at sørge’ er godt, sundt og normalt.
2) Det at have en depression, samtidig er dårligt, sygt og unormalt? Skriv disse værdier op.
Hvad er årsagen til, at vi i vores dagligdagssprog siger: ‘jeg har været lidt deprimeret’ som noget almindeligt og normalt?
Hvor ked af det må man være, hvis man stadig skal kunne kaldes “normal”?
Alle kan blive kede af det, men hvor går grænsen mellem at være ked af det og at være unormalt ked af det? Findes sådan en grænse?
Fælles bud
Ud fra jeres diskussion, kan I så komme med nogle fælles bud på, hvorfor det er svært at afgøre:
Hvem der er er normal, hvem der ikke er normal, og hvad et normalt menneske er?
Prøv at komme med bud på de værdisæt og de normer, der ligger bag ved, hvad man mener, der er normalt og hvad der rask
Aktivitet 7.2 - kvantitativ spørgeundersøgelse: HVEM ER SYG, OG HVEM ER RASK, HVAD ER NORMALT, OG HVAD ER UNORMALT, HVIS MAN HAR EN DEPRESSION?
I grupper:
Med inspiration særligt fra teksten til tema 3, men også fra podcasten og teaterstykket, skal I nu udarbejde og gennemføre en kvantitativ spørgeundersøgelse.
Læs om hvordan man laver et kvantitativt spørgeskema her:
i skal undersøge holdninger til, hvorfor vi, almindelige danskere, tror, at man bliver deprimeret.
Udform jeres spørgsmål
Udform jeres spørgsmål så informanterne f.eks. kan svare:
• Ja/nej, eller
• På en skala fra x-y, hvad mener du …osv., eller
• Korte svar
Se f.eks. beskrivelsen i teksten til tema 6 om begrebet ‘norm’ som deskriptiv eller evaluativ, når I skal stille gode spørgsmål.
Eksempler på spørgsmål kan være:
• Hvad er et normalt fungerende menneske? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Hvem er normal, hvem er ikke normal? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Hvem er syg, og hvem er rask? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Hvad føler du, at normerne er for, hvordan man skal være som menneske i vores samfund? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Hvad er det gode/tilstrækkelige menneske? (Bed f.eks. informanterne om at komme med et korte svar)
Sæt jeres spørgsmål op
• Brug et software f.eks. Google forms eller SurveyMonkey (https://da.surveymonkey.com) til at sætte jeres spørgsmål op. Hvis I ikke har brugt Google forms, SurveyMonkey eller en anden online-spørgeundersøgelse-platform, så find en video, der forklarer, hvordan man sætter spørgsmål op, eller spørg jeres underviser.
Indhent svar på spørgsmålene
• Planlæg hvordan I vil finde informanter, som skal svare på jeres spørgsmål og send skemaet ud. Diskuter det evt. i klassen.
• Læg f.eks. et link til spørgeskemaet ud til jeres venner på facebook el. lign.
• Forsøg at få 10-20 mennesker til at svare på jeres undersøgelse.
Analyser den indkomne data
• Hvad er tendenserne på svarene på hvert af jeres spørgsmål? Hvilke temaer kan I se? Hvad overrasker jer måske?
• Hvad kan I lære af det? Hvad ved I nu, som I ikke vidste før?
• Er I selv enige med de svar, der er kommet frem?
• Stemmer svarene overens med det, som I ved om depression fra læringsmaterialerne her på sitet?
Udarbejd en præsentation og forklar
• Hvad: Hvad I har undersøgt, og hvad har målet for undersøgelsen været?
• Hvem og hvordan: Hvem I har spurgt, og hvordan I har spurgt dem?
• Fund: Opstil de ting, I har undersøgt, og de ting I har fundet ud af.
• Konklusion: Kom med en konklusion på jeres undersøgelse, sammenlign gerne med det, som I selv ved, ud fra de ting I har læst, hørt og set.
Fælles i klassen:
Præsentation
Præsentér jeres spørgeundersøgelse for resten af klassen
Hvad kan vi lære af det? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før?
Diskutér
• Kan I se forskelle og ligheder mellem de svar, som er kommet frem i hver gruppe?
• Hvordan er jeres egen holdning – i forhold til de svar I fik?
• Diskutér:
– Er det et godt samfund med de standarder, som I har fundet for, hvad der er normalt?
– Refleksion: Er der noget, man bør ændre?
– Hvis ja: Hvilket og hvordan?
Teaterstykket 'Menneskebyrden' manuskript
Scenen: Stigmatisering
• Line: Ja, men dét jeg tror, vi alle sammen har til fælles, det er det blik dér.
• Rosa: Hvad for et blik?
• Randi: Jeg forstår godt, hvad Line siger. Man bliver hurtigt set på som noget farligt.
• Line: Der er i hvert fald mange, der bliver ubehagelige til mode og begynder at ignorere en, når man fortæller dem, at man er psykisk syg.
• Thomas: Men nu er det at have en depression jo ikke det samme som at have en psykisk sygdom, vel?
• Daniel: Jo, det er faktisk præcis det, det er. Så derfor er der to store stigma, vi møder. Det ene er, at alle har prøvet at være kede af det, så vi burde, ligesom de kan, kunne tage os sammen. Og det andet er, at folk har den her angst for de psykisk syge.
• Thomas: Det forstår jeg ikke… har vi ikke lige fået slået fast, at det kun er en lille bitte del af befolkningen, der aldrig får berøring med depression. De lykkelige få (peger). Så alle dem her (indikerer resten af publikum) må jo have alle mulige grader af erfaring med depression?
• Line: Ja, men det betyder ikke at de overhovedet har forstået, hvad det vil sige. Vi fatter det jo lige så lidt som dig! Forskellen er bare jeg har det – det har du ikke!
• Randi: Og du skal ikke fortælle ret mange steder, at du er psykisk syg, før du oplever at stå alene og være udenfor og være frosset ude.
• Rosa: Er det virkelig sådan I oplever det?
• Daniel: Prøv at hør: Medierne er jo fyldt med overskrifter der spiller på den her angst. Derfor er det er jo heller ikke det første du siger til en jobsamtale, vel? Hvis jeg siger, at jeg er depressiv – det kan folk forholde sig til, fordi de tror de forstår det. Hvis jeg siger jeg har en depression – så er det er lidt mere uforståeligt og måske bare mærkeligt. Hvis jeg siger jeg har en psykisk sygdom – så begynder folk at blive usikre og synes det er ubehageligt. Men hvis jeg siger, at jeg er psykisk syg – så bliver folk angste og begynder at se mordere og voldelige knivstikkende psykopater.
Aktivitet 7.3 - kvantitativ spørgeundersøgelse: hvad er den almindelige opfattelse af, hvorfor man bliver deprimeret?
I grupper:
Med inspiration særligt fra teksten til tema 3, men også fra podcasten og teaterstykket, skal I nu udarbejde og gennemføre en kvantitativ spørgeundersøgelse.
Læs om hvordan man laver et kvantitativt spørgeskema her:
i skal undersøge holdninger til, hvorfor vi, almindelige danskere, tror, at man bliver deprimeret.
Udform jeres spørgsmål
Udform jeres spørgsmål så informanterne f.eks. kan svare:
• Ja/nej, eller
• På en skala fra x-y, hvad mener du …osv., eller
• Korte svar
Eksempler på spørgsmål kan være:
• I hvor høj grad skyldes depression forandring i hjernen? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• I hvor høj grad skyldes depression personens gener? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• I hvor høj grad skyldes depression et negativt verdenssyn? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• I hvor høj grad tror du, at depression hænger sammen med personlighed? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• I hvor høj grad skyldes depression negative livsomstændigheder (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Hvor placerer du dig i forhold til udsagnet: “Det største ansvar for at komme videre fra/ud af en depression ligger hos vedkommende selv”? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
• Tror du, at personer med depression generelt har mindre viljestyrke, end personer der ikke har/eller har haft depression? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)
Sæt jeres spørgsmål op
• Brug et software f.eks. Google forms eller SurveyMonkey (https://da.surveymonkey.com) til at sætte jeres spørgsmål op. Hvis I ikke har brugt Google forms, SurveyMonkey eller en anden online-spørgeundersøgelse-platform, så find en video, der forklarer, hvordan man sætter spørgsmål op, eller spørg jeres underviser.
Indhent svar på spørgsmålene
• Planlæg hvordan I vil finde informanter, som skal svare på jeres spørgsmål og send skemaet ud. Diskuter det evt. i klassen.
• Læg f.eks. et link til spørgeskemaet ud til jeres venner på facebook el. lign.
• Forsøg at få 10-20 mennesker til at svare på jeres undersøgelse.
Analyser nu den indkomne data
• Hvad er tendenserne på svarene på hvert af jeres spørgsmål? Hvilke temaer kan I se? Hvad overrasker jer måske?
• Hvad kan I lære af det? Hvad ved I nu, som I ikke vidste før?
• Er I selv enige med de svar, der er kommet frem?
• Stemmer svarene overens med det, som I ved om depression fra læringsmaterialerne her på sitet?
Udarbejd en præsentation og forklar
• Hvad: Hvad I har undersøgt, og hvad har målet for undersøgelsen været?
• Hvem og hvordan: Hvem I har spurgt, og hvordan I har spurgt dem?
• Fund: Opstil de ting, I har undersøgt, og de ting I har fundet ud af.
• Konklusion: Kom med en konklusion på jeres undersøgelse, sammenlign gerne med det, som I selv ved, ud fra de ting I har læst, hørt og set.
Fælles i klassen:
Præsentation
Præsentér jeres spørgeundersøgelse for resten af klassen
Hvad kan vi lære af det? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før?
Diskutér
Kan I se forskelle og ligheder mellem de svar, som er kommet frem i hver gruppe?
Hvordan er jeres egen holdning – i forhold til de svar I fik?
Er det et godt samfund med de standarder, som I har fundet, for hvad den almindelige opfattelse er om, hvorfor man får depression?
Refleksion: Er der noget, man bør ændre? Hvis ja: Hvilket og hvordan?