Skip to content

TEMA 3

Hvorfor bliver man deprimeret?

TIL STUDERENDE

Tilbage til alle temaer

INDHOLD

FORBEREDELSE

FORSLAG TIL AKTIVITETER

INDHOLD

• At få forståelse for hvorfor man får depression.
• At definere forskellige årsager og risikofaktorer for at få depression.
• At forstå hvorfor nogen får depression flere gange.
• At indsamle viden om den almindelige opfattelse af hvorfor man får depression.
• At udarbejde og gennemføre et kvantitativt spørgeskema.

FORBEREDELSE

LYT TIL PODCASTEN,

LÆS TEKStEN HERUNDER &
Se VIDEOEN OM LINE

Episode 1 - Dækket springer (hele episoden)

Hvorfor får man egentlig deprimeret? 

Her bliver vi introduceret til Troels og Linnea, som begge har personlig erfaringer med depression.

De møder også for første gang hinanden, og de deler deres refleksioner og oplevelser med hinanden. 

De stiller spørgsmålstegn ved samfundet og de diskuterer forventninger, ensomhed og depressionens mange ansigter.

FORBEREDELSE

LÆS TEKStEN HERUNDER

Hvorfor bliver man deprimeret?

Depression kendetegnes typisk ved, at det er en lidelse, der kan ramme os alle, men at årsagerne til at man får depression kan være meget forskellige og en kombination af mange forskellige faktorer. Hvorfor en person bliver deprimeret, er derfor meget komplekst. 

En måde at forstå denne kompleksitet er ved at opdele årsagerne i forskellige risikofaktorer, som enten kan være biologiske, psykologiske eller sociale.

Biologisk set

Indenfor det biologiske felt taler man overordnet om to faktorer:

1. Kemisk: Kemisk og hormonel ubalance i hjernen er en risikofaktor for depression, som kan opstå på flere måder. 

Det er typisk i forhold til specifikke sygdomme (f.eks. neurologiske, immunsystem og ernæringssygdomme, infektioner og inflammationer) eller medicinering, da bestemt medicin, f.eks. opioid smertestillende, steroider og blodtryksmedicin, kan udløse depression.

2. Genetisk: Genetisk modtagelighed er også en risikofaktor, dvs. at depression kan forekomme i familier, og at nogen personer dermed er genetisk modtagelige for depression. 

Dette skal forstås som, at der er en øget chance for at få depression, hvis det findes i familien. Men der er ikke et ’depressionsgen’, og fordi en person i ens familie har haft depression, er det ikke sikkert, man får det, da der er andre faktorer, der også spiller ind.

Psykologisk set

Indenfor det psykologiske felt taler man om personlighed og personlig karakter. Dvs. at en specifik personlighed eller nogle karaktertræk vil øge risikoen for at få en depression.






Karaktertrækkene er f.eks. at man bekymrer sig ekstremt meget (angst-lignende træk), har et negativt og pessimistisk syn på livet, er enormt selvkritisk, kæmper med lav selvtillid og selvværd og har det meget svært ved pres og forventninger (stress-lignede træk). 

Historisk set har man kaldt en af personlighederne, som er karakteriseret ved disse karaktertræk for den “melankolsk personlighedstype”.

Socialt og miljømæssigt set

Indenfor det sociale og miljømæssige felt taler man om de kontekstuelle faktorer, som øger risikoen for at få depression. Det kan være traumatiske eller stress-situationer i ens barndom eller i ens voksenliv, som f.eks. misbrug, voldsom mobning, pårørendes død, skilsmisse, arbejdsløshed og økonomiske problemer. 

Det kan også være mangel på stærke familierelationer eller venner, som resulterer i ensomhed og isolation, eller det at ens relationer er destruktive og problemfyldte som f.eks. i misbrugsrelationer. 

Men det kan faktisk også være vejr- og sæsonbestemt, dvs. når vinteren og mørket kommer, så øges risikoen for, at nogen kan få en såkaldt vinterdepression. Eller det kan være i forbindelse med store samfundskriser og ændringer som f.eks. den økonomiske krise eller corona-krisen.

Kombination af faktorer

Depression forekommer typisk som en kombination af disse forskelige biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer, snarere end der er én enkelt årsag. 

Men hvorfor kan de forskellige risikofaktorer være til stede hos nogen personer, hvor de får depression og hos andre, hvor de ikke får depression? 

Hvorfor får nogle personer kun depression én gang, hvor andre får depression flere gange? 

Hvad tror personer med depression selv er grunden til, at de bliver deprimeret, og hvad er den almindelige opfattelse af, hvorfor man bliver deprimeret?

FORSLAG TIL
AKTIVITETER

AKTIVITET 3.1 - Kortlæg og diskutér: Hvorfor bliver man deprimeret?


I klassen:

Læs Daniels historie

Læs i nedestående Daniels historie fra teatermanuskriptet om hvorfor han fik depression. 

 

Daniels historie

”3 måneder før vores fjerde barn han skal fødes, finder lægerne ud af, at der er noget galt, og pludselig er der alle de her undersøgelser, og en virkelig sød og rolig læge fortæller os, at vores barn har nogle meget alvorlige hjertefejl.”
"Hvis han overlever fødslen, så vil lægerne gerne vente så længe som muligt. Det er nemlig bedst, at børn lige vokser sig lidt større, før man begynder at operere dem i hjertet. Men omvendt så går det heller ikke, at de venter for længe. Så vi går i uvished og venter. Reelt véd jeg ikke, om vi skal være forældre igen. Jeg tager mig af indkøb, laver mad, passer mit arbejde som leder og tager mig af vores tre andre børn. Lægerne taler meget om de fysiologiske ting, men som lærer og underviser er jeg mere optaget af det kognitive. Vil hans hjerne tage skade under fødslen, eller under operationen, hvor de skal sætte hans lille hjerte i stå."
"Efter fødslen indlægges han på Neonatal afdelingen til overvågning, hvor der også ligger andre nyfødte med hjerteproblemer. Og der ligger han så med en masse censorer klistret fast til brystkassen. Af en eller anden grund er det gamle ledninger, de har på det her udstyr, og de kortslutter hele tiden, så alarmerne de går i gang, uden nogen gør noget ved det eller tager sig af det."
"Det er virkelig udmattende. Vi er på hospitalet i nogle uger. De kan stadig ikke sige, om han overlever, men vi får vi lov til at tage ham med hjem – men. Efter 5 ugers venten, kommer så endelig dagen, hvor de vil operere ham. Vi vasker ham hjemmefra med sådan noget gult desinficerende sæbe. Og så bliver han vasket igen på hospitalet."
"Operationen er planlagt til at starte kl. 08:30 og være færdig 13:30. Jeg lægger ham selv på operationsbordet og holder ham i hånden indtil, han er bedøvet. At give slip på ham og gå fra ham og overlade ham til operationspersonalet, er det sværeste jeg nogensinde har gjort. Jeg kan slet ikke være i mig selv…"
"Ventetiden mens de opererer på ham, den er ulidelig. Tiden snegler sig afsted, og vi ser konstant på uret. Vi spørger flere gange, men der er intet nyt. Klokken bliver 13.30, og vi får stadig ikke noget at vide. Vi spørger, igen og igen og der går bare mere tid. Da klokken er 14.30, ser vi en masse mennesker gå forbi med sådan en lille, høj seng. De 23 går meget målrettede, og jeg tænker PIS! Det må være ham - der må være noget galt. En time senere kommer de så endelig og siger, at operationen er overstået, og at vi må se ham. Vi kommer ind på intensivafdelingen, hvor hans lille krop ligger på et istæppe. Han er helt hvid og sammen med det der gule noget, så ligner han næsten ikke et menneske. Og nu skal han over de næste mange dage langsomt varmes op til normal kropstemperatur. Først derefter kan de vække ham og se, om hans hjerne også har taget skade."
"Der går en uge mens han ligger der - på intensiv. Lægerne og sygeplejerskerne taler hen over hovederne på os uden at inddrage os. Og flere gange skubber de os bogstaveligt talt uden for døren, når de skal til. Det er helt utroligt provokerende. Det er for helvede mit barn! Efter en uge kommer der en læge. Han fortæller os, at vores søn er så vågen, at de kan konstatere, at han er ok, og at han nok skal klare den."
"I det øjeblik der er det som om alt blodet forsvinder fra mit hoved. Og så falder jeg baglæns ud i et tomrum. Og så er jeg ramt. Så vender jeg mig om og går min vej fra Hospitalet. Jeg siger ikke noget til nogen. Jeg går bare. Alle lyde er høje og alt for voldsomme. Det er som om alle sanser går amok og overfyrer. Lyset bliver alt for skarpt, mit tøj kradser, min hud sveder og alle stemmer omkring mig flyder sammen til en skinger, usammenhængende kværnen."
"Hjernen bearbejder alt for mange indtryk helt vildt mange gange i løbet af hvert sekund. Det er ligesom at være i en musikvideo, der bliver ved med at klippe og klippe. Om jeg er ved at blive kørt ned af en bil eller at en regndråbe rammer mig på næsen, det har samme vigtighed."
"Jeg opdager på et tidspunkt, at jeg er på vej hjem til mine forældres lejlighed, der ligger i nærheden. Jeg ved, at de ikke er hjemme. Jeg går ind i en kiosk og køber nogle flasker sprut. Jeg har aldrig drukket på den måde. Men jeg sætter mig i mine forældres tomme lejlighed og drikker i tre døgn. Jeg drikker bare. Jeg drikker for at få det her hysteriske bombardementer af sanseindtryk til at gå væk… og det virker. Jeg er helt bombet af alkoholen, men det bedøver også alle de her input, så jeg ikke kan mærke noget. Efter tre dage går jeg tilbage til hospitalet."
Previous
Next

I grupper

I podcasten har I hørt fra Linnea og Troels om, hvorfor de har fået depression, og I har set videoen om Line og læst om, hvorfor Daniel har fået depression. Derudover har i læst tema-tekst 3.

Tegn et mindmap

Ud fra al overstående materiale skal I nu lave et mindmap over forskellige årsager og risikofaktorer til, hvorfor Troels, Linnea, Line og Daniel udviklede depressioner.

I klassen:
Diskutér

Hæng jeres mindmap op i klassen, gå rundt til hver gruppers mindmap, hvor I skal finde diskutere ligheder og forskelle på jeres mindmaps:

Er I enige i hvilke årsager og risikofaktorer, der er grunden til hvorfor Linnea, Troels, Line og Daniel har fået depression?

 

Er der forskel på mindmaps og har nogle grupper årsager og risikofaktorer med, som de andre grupper ikke har?

Hvis der er forskel:

Hvordan er I kommet frem til disse årsager og risikofaktorer?

Er det nogen årsager og risikofaktorer, som Linnea, Troels, Line og Daniel selv italesætter, eller nogen som I mener, de overser?

Vil det egentlig hjælpe Linnea, Troels, Line og Daniel, hvis de blev bevidste om disse årsager og risikofaktorer?

Aktivitet 3.2 - diskussion: hvorfor bliver nogen deprimeret flere gange?

Nogen personer får depression en gang, imens andre får det flere gange. Når man får det flere gange kalder man det for depressive episoder. Disse episoder kan komme med forskelligt tidsmellemrum, hvilket kan være alt fra måneder til flere år.

 Men hvorfor får nogen personer depressive episoder, og hvordan hænger det sammen med årsagerne og risikofaktorerne for deres depression?

I klassen:
Læs Randis historie

Læs i nedestående Randiss historie fra teatermanuskriptet om hvorfor hun fik depression. 

Randis historie

"Jeg hedder Randi. Jeg er 59 år. Jeg er uddannet fysioterapeut, og jeg elsker at arbejde. Jeg har arbejdet mange år i sundhedsvæsnet. Jeg er en rigtig arbejdsbi – men der er altså bare noget med strukturerne i de her væsner, som har resulteret i, at jeg er blevet ramt flere gang af arbejdsrelateret depression. Først i 1999, så i 2004 og sidst i 2013. Så jeg er simpelthen blevet kørt i sænk af det sundhedssystem, der er sat i verden for at passe på os alle sammen og holde os sunde og raske. Ja, det er måske lidt paradoksalt."
Randi
"Altså jeg synes, at livet er enormt rigt. Jeg er sådan en, der godt kan lide at lave lidt sjov med tingene, for vi bliver sgu alle sammen deprimerede, hvis ikke vi ikke kan grine lidt af os selv og hinanden. Til en fest kan jeg godt finde på at komme ind med en sjov hat på og sådan noget…"
Randi
"Men du har været ramt af depression flere gange?"
RosaInterviewer
"Ja. Og jeg kan også godt få en lidt ubehagelig mistanke om, at jeg måske ikke tager tingene helt alvorlig nok, og at det måske er derfor, depressionen er vendt tilbage igen og igen."
Randi
Previous
Next

I grupper:
Diskutér

I har nu hørt podcasten og læst Randis historie fra teaterstykket. Diskutér følgende spørgsmål:

1. Hvilke oplevelser og overvejelser har Troels og Randi om deres depressive episoder?

2. Hvilke årsager og risikofaktorer mener Troels og Randi selv, at der ligger til grund for deres depressive episoder?

3. Er der årsager og risikofaktorer, som Troels og Randi overser og ikke er bevidste om?

Hvis ja til spørgsmål 3:

Hvilke årsager og risikofaktorer?

4. Tror I det vil være godt, at Troels og Randi bliver bevidst om de årsager og risikofaktorer?

5. Vil man sige, at det enten er de biologiske, psykologiske eller de sociale/miljømæssige årsager og risikofaktorer, der mest skyld i at nogen får flere depressive episoder? Hvis ja, hvorfor?

Aktivitet 3.3 - kvantitativ spørgeundersøgelse: hvad er den almindelige opfattelse af, hvorfor man bliver deprimeret?

I grupper:

Med inspiration særligt fra teksten til tema 3, men også fra podcasten og teaterstykket, skal I nu udarbejde og gennemføre en kvantitativ spørgeundersøgelse. 

Læs om hvordan man laver et kvantitativt spørgeskema her: 

SPØRGESKEMA

i skal undersøge holdninger til, hvorfor vi, almindelige danskere, tror, at man bliver deprimeret.

Udform jeres spørgsmål

Udform jeres spørgsmål så informanterne f.eks. kan svare: 

• Ja/nej, eller
• På en skala fra x-y, hvad mener du …osv., eller
• Korte svar

Eksempler på spørgsmål kan være: 

• I hvor høj grad skyldes depression forandring i hjernen? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• I hvor høj grad skyldes depression personens gener? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• I hvor høj grad skyldes depression et negativt verdenssyn? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• I hvor høj grad tror du, at depression hænger sammen med personlighed? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• I hvor høj grad skyldes depression negative livsomstændigheder (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• Hvor placerer du dig i forhold til udsagnet: “Det største ansvar for at komme videre fra/ud af en depression ligger hos vedkommende selv”? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)

• Tror du, at personer med depression generelt har mindre viljestyrke, end personer der ikke har/eller har haft depression? (Kom med ideer til, hvilke svar dine informanter kan vælge imellem)







Sæt jeres spørgsmål op

• Brug et software f.eks. Google forms eller SurveyMonkey (https://da.surveymonkey.com) til at sætte jeres spørgsmål op. Hvis I ikke har brugt Google forms, SurveyMonkey eller en anden online-spørgeundersøgelse-platform, så find en video, der forklarer, hvordan man sætter spørgsmål op, eller spørg jeres underviser.

Indhent svar på spørgsmålene

• Planlæg hvordan I vil finde informanter, som skal svare på jeres spørgsmål og send skemaet ud. Diskuter det evt. i klassen.

• Læg f.eks. et link til spørgeskemaet ud til jeres venner på facebook el. lign.

• Forsøg at få 10-20 mennesker til at svare på jeres undersøgelse.

Analyser den indkomne data

• Hvad er tendenserne på svarene på hvert af jeres spørgsmål? Hvilke temaer kan I se? Hvad overrasker jer måske?

• Hvad kan I lære af det? Hvad ved I nu, som I ikke vidste før?

• Er I selv enige med de svar, der er kommet frem?

• Stemmer svarene overens med det, som I ved om depression fra læringsmaterialerne her på sitet?

Udarbejd en præsentation og forklar

• Hvad: Hvad I har undersøgt, og hvad har målet for undersøgelsen været?

• Hvem og hvordan: Hvem I har spurgt, og hvordan I har spurgt dem?

• Fund: Opstil de ting, I har undersøgt, og de ting I har fundet ud af.

• Konklusion: Kom med en konklusion på jeres undersøgelse, sammenlign gerne med det, som I selv ved, ud fra de ting I har læst, hørt og set.

Fælles i klassen:
Præsentation

Præsentér jeres spørgeundersøgelse for resten af klassen

Hvad kan vi lære af det? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før? 

Diskutér

Kan I se forskelle og ligheder mellem de svar, som er kommet frem i hver gruppe?

Hvordan er jeres egen holdning – i forhold til de svar I fik?

Er det et godt samfund med de standarder, som I har fundet, for hvad den almindelige opfattelse er om, hvorfor man får depression?

Refleksion: Er der noget, man bør ændre? Hvis ja: Hvilket og hvordan?

Supplerende materialer til aktiviteterne

Harvard Medical School’s beskrivelse af årsager til depression:

Link til testen her

American Psychiatric Association’s beskrivelse af depression, hvor årsager/risikofaktorer også indgår:

Link til testen her