Læringsformål
Depression er en svær og kompleks størrelse at forstå og arbejde med indenfor psykologien. Depression varierer ikke kun i grader, dvs. at man kan være mere eller mindre deprimeret. Depression varierer også ift. den affekt eller påvirkning, den har på forskellige mennesker.
Spørgsmålet er, om man kan finde et klart svar på, hvornår man er depressiv, da depression er en meget individuel og personlig lidelse, som kommer til udtryk på mange forskellige måder.
Så selvom at depression påvirker utroligt mange mennesker, kan det selv for fagpersoner være svært at skelne mellem f.eks. depression, sorg, fortvivlelse, ængstelighed og stress fx. efter og under en pandemi som corona.
Så hvornår er man egentlig depressiv?
I dette tema: “Hvornår er man deprimeret” vil vi gerne fremme refleksion over psykologiens redskaber, som man anvender til at stille en diagnose.
Hvor hensigtsmæssigt er det, at depression skal kunne ‘måles’ med en generaliserende testmetode. Hvad er fordelene og ulemperne ved at anvende specielle spørgeguides, og kan man undersøge, om man er deprimeret, på andre måder?
Hvad skal vi gøre for at finde ud af, om folk er depressive? Skal vi droppe testen og lave lange interviews? Skal folk have længere tid end 15 minutter hos lægen?
Her kommer der andre aspekter ind, fordi hvad har sundhedsvæsnet ressourcer til? Når der ikke er mange ressourcer er de generaliserende metoder og tests måske alligevel hensigtsmæssige?
Fordi testene er generelle, kan problemet være, at nogle bliver overdiagnosticerede, – de får en diagnose som deprimerede, selvom de ikke er det. Eller omvendt, at personer, som har en depression, ikke får diagnosen. Hvad er konsekvenserne? Fungerer de samlede systemer, der skal hjælpe personer med depression efter hensigten? Eller kan vi gøre det bedre?
Læringsmål
• At forstå og reflektere over kompleksiteten i at stille en diagnose for depression.
• At forstå problematikken angående over- og underdiagnosticering.
• At undersøge udformningen af en diagnostisk test for depression og reflektere over, hvordan man anvender denne form for redskab til at stille en diagnose.
• At forstå baggrunden for diagnosemanualerne, og hvorfor disse er så udbredte.
• At undersøge hvordan man kan observere og opleve bestemte sindstilstande og udvikle beskrivelser af sådanne tilstande (også under tema 1).
Aktiviteter
Vælg aktiviteter ift. relevans og den tid I har til rådighed. Alle aktiviteterne bygger på, at eleverne har læst og hørt materialet i forberedelsen. Man kan vælge en eller flere af aktiviteterne.
Forberedelse: Podcast og tekst til Tema 2
AKTIVITET 2.1 – Diskussion om: Hvornår er man deprimeret? / Mødet med systemet og redskaberne.
AKTIVITET 2.2 – Hvordan tester man for depression?
AKTIVITET 2.3 – Beskriv et symptom på en sindstilstand (findes også under tema 1).
Tips til evaluering
Læringsforløbet er baseret på, at underviseren arbejder med formative evalueringsprocesser, ved kontinuerligt at guide og give feedback individuelt, til gruppearbejdet og til klassediskussionerne i alle aktiviteter.