indhold
• At forstå problematikkerne angående diagnosticering af depression.
• At forstå hvordan man tester for depression og stiller en diagnose.
• At forstå baggrunden for diagnose manualerne, og hvorfor disse er så udbredte.
• At beskrive et symptom på en sindstilstand.
FORBEREDELSE
LYT TIL PODCASTEN &
LÆS TEKStEN HERUNDER
- Episode 2: Det Manglende Point (hele episoden)
- Episode 6: Lægen og Tandbøsten (00.00-08.25)
Hvad taler vi om, når vi taler om en depression? Kan man have en depression uden at have en diagnose?
Linnea mødes med en forskningspsykolog indenfor psykiske lidelser, de diskuterer bl.a., hvordan depression kan kategoriseres, og hvordan man kan inddele depression i forskellige grader.
Er det en sygdom eller en lidelse, og hvor ked af det skal man være, før det bliver en sygdom? Hvad er Hamilton-testen og DSM-V? Hvilke forskellige opfattelser kan man have om depression?
Lægerne, der skal stille depressionsdiagnosen, har selv deres udfordringer, da det ikke altid er så enkelt at stille en diagnose. Generelt set er hele systemet meget kompliceret at forstå for alle involverede parter.
FORBEREDELSE
Læs teksten HERUNDER
Hvornår er man deprimeret?
For at få diagnosen “depression” møder man typisk op hos sin private læge, hvorefter man tager en samtale og gennemgår en test, typisk den såkaldte “Hamilton-test”. Sådanne tests blev især udbredt i 80’erne efter såkaldet operationalistiske principper.
Ideen med principperne var, at diagnosetests- og manualer skulle struktureres på en generel måde, så psykiaterne i f.eks. Danmark og Frankrig havde de samme systematiske metoder og kriterier til diagnostisk klassifikation. På den måde kunne man undgå psykiaternes subjektive holdninger og fortolkninger af symptomerne hos f.eks. en person med depression.
Men depression er komplekst og personlig, og det er derfor ikke altid, at testene indfanger symptomerne hos personer med depression. Og fordi diagnosetests- og manualer er generelle, så inkluderer de også symptomer, som personer uden depression kan have.
Diagnoseprocessen kan derfor lede til diagnosticering af person uden depression eller mangel på diagnosticering af personer med depression, som henholdsvis kaldes ‘under- og overdiagnosticering’.
Så selvom der findes en generel tilgang til diagnosticering, er depression svær at forstå. Depression kan variere i grader, såsom let, moderat og svær depression, og kan komme til udtryk på forskellige måder hos den enkelte. Nogen oplever depression en gang, for andre kommer depressioner i perioder og for nogen kan det bliver kronisk.
Derfor kan det også være svært for selv fagpersoner at skelne mellem f.eks. depression, sorg, fortvivlelse, ængstelighed og stress, da symptomerne for disse kan minde meget om hinanden i de generelle test og manualer.
FORSLAG TIL
AKTIVITETER
AKTIVITET 2.1 - Diskutér:
Hvornår er man deprimeret?
I klassen:
I tema 2-teksten og podcasten har I nu læst og hørt om, hvordan man arbejder med at stille en diagnose for depression, samt hvor svært det kan være.
Ud fra det I nu ved, skal I diskutere jeres holdning til, hvornår man kan siges at være deprimeret. Tænk på hvad I har læst og hørt, bl.a om begreberne over- eller underdiagnosticering.
I grupper eller i klassen:
Diskutér
Tag stilling til følgende spørgsmål i jeres diskussioner ang. Linnea’s oplevelse fra podcasten Den Sorte Hund:
Hvilke konsekvenser havde det for Linnea, at hun ikke blev diagnosticeret med depression? Ville du stole på sundhedssystemet, hvis du var Linnea?
Er det rimeligt, at det er pointene, der afgør, om man får en diagnose?
Er det de rigtige redskaber, der er anvendt til at diagnosticere Linnea? Hvis nej, – hvordan skulle man diagnosticere?
Hvordan ser Linnea på sin (manglende) diagnose fra sit første-persons perspektiv? Kunne man inddrage hendes eget perspektiv på resultatet fra testen, når man diagnosticerer?
Når man hører lægens forklaring, hvordan kunne situationen så istedet været grebet an? Hvad kunne læge have gjort anderledes og hvad kunne Linnea have gjort anderledes?
Bruger psykologien de rigtige redskaber til at teste?
Hvad er forskellen på depression, sorg, fortvivlelse, ængstelighed og stress?
Diskuter de forskellige sindstilstande og deres symptomer for at få et indtryk af din egen opfattelse. Er det svært at afgøre, hvad der er hvad og hvorfor?
I klassen:
Læs spørgsmålene i Hamilton-testen
Gå ind på linket herunder for at finde Hamilton-testen og læs spørgsmålene:
Hamiltons test – definition af depression (psykiatrisk redskab)
Se følgende klip fra teaterstykket om Lines møde med sin læge og psykolog:
Diskutér
Diskuter spørgsmålene i Hamilton-testen i forhold til teaterstykket:
Med udgangspunkt i Lines test hvorfor tror du, lægen ikke mener, at testen er fyldestgørende for diagnosen?
I forhold til Lines beskrivelse af sin depression indfanger spørgsmålene i testen så hendes symptomerne?
Hvis ja, hvilke spørgsmål?
Hvis nej, hvilke spørgsmål synes I, at der mangler i testen?
2 & 2
Kortlæg og diskutér dit humør
I podcasten fortalte lægen at en af de ting, der kan skabe usikkerhed i forhold til Hamilton-testen kunne være, at ens humør forandrer sig i løbet af en dag.
Prøv at tænke tilbage på i går og iagttag “baglæns” dit humør hen over dagen.
Overvej: Er der forskel på, hvordan du havde det på forskellige tider på dagen?
Diskuter sammen 2 og 2: Hvis der er forskel – kan man så stole på Hamilton-testen? Hvorfor kan man, og hvorfor kan man ikke?
AKTIVITET 2.2 - Hvordan tester man for depression?
I skal undersøge, hvordan man arbejder med depression. Hvilke metoder og redskaber anvender man?
Hvordan tester man egentlig oplevelser, og hvordan bliver man diagnosticeret?
I podcasten nævner lægen Hamilton-testen. Hamiltons test består af 17 spørgsmål, der kan anvendes til at undersøge, hvilke symptomer og tegn man kan observere under en depressiv episode.
Testen udføres af en læge eller andet sundhedspersonale.
Dvs. at patienten kigger ikke selv spørgsmålene igennem, men får stillet spørgsmålene verbalt. Derfor vil det også være den pågældende professionelle, som udfører testen, der skal fortolke svarene på spørgsmålene og komme med et skøn i sin vurdering af svarene.
Testen bruges til at danne overblik over patientens situation og velbefindende, og alt efter hvor mange point, der opnås, så giver testen et indblik i situationens alvor.
Når man tæller pointene sammen, så er 13-17 point et udtryk for en let depression, 18-24 point en moderat depression, og 25-52 point er udtryk for en svær depression.
Denne test er ofte den første test, som en person med depression møder. Alt efter testens udfald, vil lægen efterfølgende vurdere, hvilke skridt man skal tage for at hjælpe patienten til at få det bedre.
I grupper eller i klassen:
Diskutér
Baseret på viden om Hamilton-testen, ville I så mene at denne test er den bedste måde at diagnosticere depression på?
Hvis ja, uddyb hvorfor?
Hvis nej, hvordan vil I så diagnosticere depression?
Er den diagnose-løsning I kommer frem til mulig i et sundhedssystem, hvor der kun er ca. 15 min til rådighed til hver patient?
AKTIVITET 2.3 - BESKRIV ET SYMPTOm PÅ EN SINDSTILSTAND
Nu har I læst om og arbejdet med hvordan man diagnosticerer og tester for depression. Men hvad betyder det, når man vælger at stille skarpt på et bestemt psykologisk sindstilstand? Og hvordan kan man gribe det an?
I denne aktivitet får I erfaring med, hvordan man kan forstå bestemte sindstilstande og udvikle beskrivelser af sådanne tilstande indenfor psykologi.
I Grupper:
Vælg en sindstilstand og udvikle en beskrivelse.
Vælg en sindstilstand der har direkte og indirekte relevans for forståelse af depression og begynd derefter af udvikle en beskrivelse af dette.
Vælg f.eks. fænomenet “glæde” eller “meningsløshed”.
Spørg jer selv: Hvad er karakteristisk ved en person, der er glad? (Eller byt [glad] ud med den sindstilstand, som I selv har valgt). Hvilke symptomer oplever personen?
Brainstorm: Lav en brainstorm på kendetegn og symptomer ved at være fx. glad.
Brug f.eks. post-its (miro.com) eller padlet (Padlet.com), til at notere jeres kendetegn og symptomer.
Sørg for at alle kan deltage og dele perspektiver. Jo flere kendetegn og symptomer des bedre.
Analysér: Sorter jeres post-its i områder eller temaer
Er der nogle områder eller temaer, der er ens eller hører sammen.
Hvilke kendetegn og symptomer, mener I, kan karakterisere den sindstilstand, som I har valgt?
Skriv nu i fællesskab en liste over kendetegn og symptomer på den sindstilstand, I har valgt. Uddyb, så andre kan forstå.
Forbered en præsentation af jeres sindstilstand, som I kan vise for klassen. (skriftligt eller mundtligt – aftales med læreren)
I klassen:
Fremlæggelse
Hver gruppe fremlægger beskrivelsen af deres sindstilstand.
Alle giver feedback og kommer med kommentarer.
F.eks. kan I selv relatere jer til hver af disse beskrivelser?
Er det de rette ting, der er medtaget i beskrivelsen?
Er der andre måder, man kan beskrive fænomenet på f.eks. glæde?
Diskutér
Hvordan går man fra en beskrivelse af symptomer (som I selv lige har gjort) og til at udvikle en diagnose rent videnskabeligt?
Prøv at sammenligne jeres beskrivelse med depressionsdiagnoser.