Skip to content

TEMA 5

SKYLD, SKAM OG IDENTITET​

TIL STUDERENDE

Tilbage til alle temaer

indhold

FORBEREDELSE

FORSLAG TIL AKTIVITETER

Indhold

• At få forståelse for ens værdier og forventninger til sig selv kan føre til depression.
• At få forståelse for at det kan skabe bebrejdelse, skyld, skam og være en belastning for ens syn på sig selv, hvis man kun fokuserer på funktionelle gøremål, – det man synes, at man ‘bør’ gøre.
• At få en forståelse for hvordan vi individuelt og som samfund tillægger noget værdi og mening, og dermed skaber forventninger til os selv og andre.

FORBEREDELSE

LYT TIL PODCASTEN &

LÆS TEKStEN HERUNDER

- Episode 4: Ding dong dynamolygte (hele episoden)

- Episode 3: Sort galde (16.30-20.05)

 

I en moderne tid kan personer med depression komme til at føle skam og selvbebrejdelse, hvis de bliver nødt til at sætte livet på standby, fordi de er overbelastede. 

Trods gode intentioner kan omgivelserne komme til at påføre yderligere skam og bebrejdelse, fordi de sjældent forstår, hvorfor mennesket med depression ikke bare kan ‘tage sig sammen’. 

I dag er arbejde ikke bare en indtægtskilde, det er også blevet en stor del af vores identitet. For personer ramt af depression kan det medfølgende funktionstab og uarbejdsdygtigheden, derfor ofte få store konsekvenser. 

Det kan være som tab af status, når Linnea går fra at være elitestuderende til at måtte droppe sit speciale. I Troels’ tilfælde var konsekvenserne bl.a. fattigdom og gæld. 

Hør med når Troels og Linnea taler om og med systemet, og diskuterer betydningen af at stå udenfor arbejdsmarkedet.

FORBEREDELSE

LÆS TEKStEN HERUNDER

Skyld, skam og identitet

Man bebrejder sig selv, når man føler, at man ikke slår til og lever op til sine egne og andres forventninger. Det kan føre til en følelse af skam, og følelsen af ikke at være lige så værdifuld som andre. 

Følelsen af at være mindre værd og utilstrækkelig opstår typisk, når man ikke formår at gøre alle de ting, som man synes, at man burde.

Funktionelt verdenssyn: I vores samfund tillægger vi det høj funktionel værdi at være aktiv, produktiv, effektiv og have mange bolde i luften – at udrette noget med vores liv. Vi roses for slid og for at lægge os i selen, og vi lever med fortællingen om, at vi kan få den fremtid, som vi ønsker, hvis bare vi arbejder hårdt nok for det. Formår vi ikke at kæmpe os til succes, kan vi kun bebrejde os selv. 

Bebrejdelse er et nøgleord, når det angår depression. Selvbebrejdelse er et af de store symptomer, som relaterer sig til depression. Fordi depression fører til en tilbagetrukket og ofte inaktiv tilværelse, lever vi ikke op til de forventninger, vi har til os selv, og (som vi føler, at) andre har til os. 

Det kan starte en ond cirkel af selvbebrejdelse, som forværres, hver gang vi ikke formår at gøre, det vi (synes, at vi) burde. 

De to ord, ’gør’ og ’bør’ er væsentlige, fordi de understreger, at mange med depression oplever at fokusere mere og mere på (funktionelle) gøremål og deres egen uformåen. Fokusset herpå kan blive næsten sygeligt og skabe den skam, som er karakteristisk for depression.

 

 

 

 

 

 

Det kan være svært at komme ud af en depression, når man igen og igen støder ind i et værdisystem, der i høj grad har fokus på funktionalitet, dvs. at man skal udrette noget, bidrage, være effektiv, osv. 

 

Et eksempel på mødet med den funktionelle tankegang er, hvis man f.eks. kommer til jobcenteret, fordi man har mistet sit job under en depression. Her skal man vejes og vurderes fra alle mulige funktionelle vinkler i forhold til kompetenceafklaring, CV, erfaringer, karriereveje, osv. Så bliver personen med depression igen opmærksom på funktionelle værdier, som samfundet, men man måske ikke selv, finder vigtigt. Der bliver f.eks. spurgt om tidligere bedrifter, karakterer, jobs, erfaringer etc. Personen kan ikke nødvendigvis leve op til disse krav og begynder at bebrejde sig selv ift. manglende succes. Man føler f.eks. skyld over ikke at være slået igennem og skammer sig over manglende motivation eller gøren. 

 

Et andet eksempel på at blive sat i pres mellem forskellige værdisystemer kan opstå, hvis man har svært at affinde sig med et job, som man ikke selv finder mening i. 

F.eks. kan personen med depression fastholdes i et “usundt” job, fordi der skal betales regninger, familien skal forsøges, og hverdagen skal løbe rundt. Det kan opleves som nogle forventninger til personen, som han eller hun ikke kan genkende sig selv i, hvilket ender i, at personen kan føle skyld over ikke at udføre sit arbejde godt nok. Dette kan forværre eller holde personen i sin depressive tilstand.

FORSLAG TIL
AKTIVITETER

AKTIVITET 5.1 - Diskussion: BEBREJDELSE, SKAM OG SKYLD OG DEPRESSION

For at undersøge  følelser som bebrejdelse, skam og skyld i forhold til depression kan man stille sig selv nogle vigtige spørgsmål som f.eks.: 

Hvilket værd skal jeg have, og hvilket værd skal jeg give mig selv? 

Hænger værdighed og identitet sammen? Hvad er identitet bygget op omkring i et moderne samfund? 

Er man selv bestemmende over den identitet, man vælger? Og hvad kan det komme til at betyde for ens identitet, at man har et funktionelt verdenssyn? Hvilke kvaliteter er det værd at stræbe efter i sit liv?

Mennesker med depression oplever ofte problemer på disse områder, og det er vigtige overvejelser. Hvis verden kun har værdi på én måde, f.eks. gennem perfekte præstationer, og hvis man ikke har værdi i kraft af at være f.eks. ven eller mor, så kan livet blive svært. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I klassen eller i grupper:
Diskutér

Så det er vigtigt at overveje værdi og mening i livet – hvad har værdi?

Hvilke forventninger kan man have til sig selv? 

Hvad er bebrejdelse, skam og skyld? 

Kan man bebrejde sig selv uden at skamme sig? 

Kan man skamme sig, selvom det ikke er ens skyld? 

Og ikke mindst: Kan man gennem overvejelser skabe nye gode balancer i sit liv? 

I klassen:
Læs fra teatermanuskriptet

Læs i nedestående fra teatermanuskriptet: ARVESYNDEN – DEN INDBAGTE SKYLD. 

 

ARVESYNDEN – DEN INDBAGTE SKYLD

"Præsten: Kan man virkelig have så rådden en sjæl, hvis man er skabt i Guds billede?"
Præsten
"Nu kommer jeg fra et religiøst miljø, hvor grundbudskabet dér er rigtig meget, at du er en synder, men at Jesus er død for din skyld og har frelst dig. Og jeg ser det som, at der er to slags mennesker: Der er den slags, der hører det der og siger: "Jesus har frelst mig Halleluja!" Og så er der dem, som er mere som mig, som ender med kun at høre det første. Som kun hører ”jeg er en synder”, ”jeg er forkert”, ”uanset hvad jeg gør, så kommer jeg ikke til at blive andet end en synder”."
Line
"Men hvorfor skulle du være mindre rar end alle os andre?"
Præsten
"På et rationelt plan kan jeg jo godt se, at der ikke er nogen grund til at mene, at nogen af os er værre end hinanden. Måske kan vi godt tale om, at Hitler er en særlig slags slem synder, men ellers så burde vi være det samme. Men på et følelsesmæssigt plan, så… så er der ikke noget rationalitet, der kan nå ind til, at selvfølgelig er jeg ikke værre end jer andre."
Line
"Gad vide, om din samvittighed også er overfølsom overfor skyld, og at der måske, ligesom med røgalarmen, der går af i tide og utide, bare der er kaffedamp, også er behov for en justering… - at du har et selvbillede, der trænger til at blive justeret i forhold til dine medmennesker?"
Præsten
"Du lyder som en psykolog nu…"
Line
"Altså vi har jo en høj grad af socialt ansvar i dag. Det er op til os selv – til hver enkelt af os at lykkes med vores liv. Og hvis vi fejler – så skammer vi os. Var det også sådan, du oplevede det?"
Præsten
"Altså for det første, jeg havde jo ligesom en periode, hvor jeg slet ikke var i stand til at føle noget, der var så kompliceret. Altså hvor jeg bare var nede i et hul. Hvor den her slags ting slet ikke kunne manifestere sig. Men jeg kom helt sikkert et sted hen, hvor jeg har revet håret af mig selv i en søgen efter ”hvorfor?”, eller ”hvad gjorde jeg galt?”, eller… ja og jeg har helt sikker taget skylden på mig og tænkt, at det må være noget, jeg har gjort galt eller håndteret forkert."
Line
"Jeg tror, man skal skelne: Skyld det er noget, man tager på sig i forhold til noget, man har gjort. Skam handler om, hvordan man er. Altså når man skammer sig, så er det fordi, man føler sig forkert. Man har ikke gjort noget - man er noget. Og Midlet mod skyld er tilgivelse, hvorimod midlet mod skam er anerkendelse. Men er der slet ikke noget som helst i din baggrund eller i dit verdenssyn, hvor du kan se en anden gud? En anerkendende, kærlig gud som ikke dømmer dig?"
Præsten
"Jeg tror på, at der er en gud, som elsker os betingelsesløst, fordi vi er helt, som han synes, vi skal være. Men når jeg, som jeg jo gør det meste af tiden, føler mig som et dårligt menneske, så kan jeg ikke føle, den der gud der elsker mig. Rationelt kan jeg godt forstå, at det må være anderledes, men med mine følelser kan jeg kun mærke den her fordømmende gud. Og selv når jeg har kunnet mærke, at Gud elskede mig, så var det på trods af, at jeg var en synder."
Line
"Altså, med alle de ondskabsfulde ting mennesker kan finde på at gøre ved hinanden i krige og konflikter. Så synes jeg, det er lidt vildt, at sådan en som dig, kan nå frem til at føle dig som sådan et dårligt menneske."
Præsten
"Ja, men jeg kommer et sted fra, hvor der ikke er forskel på synder. Sådan set. Altså det er faktisk lige så slemt at køre for stærkt, som at begå overgreb mod børn. En synd er en synd."
Line
"Men… okay. Hvis jeg nu skal prøve at tage fat i det her billede, du har af, at du har en rådden sjæl. Det der sorte slim eller slagger eller hvad det nu er, det er jo ikke dig. Det er noget der kommer til dig udefra og tynger dig ned. Din sjæl, den er okay. Den er god nok. Så hvad er det?"
Præsten
"Det er pænt af dig at prøve at fikse mig. Men der er hele tiden nogen, der prøver at fortælle mig, at jeg er et godt menneske! Og jeg kan ikke bruge det til noget! I forstår mig ikke. Og jeg føler egentlig ikke, at I lytter til mig. Det er ligesom, når jeg fortæller, at jeg ikke kan komme ud af sengen, og folk siger: ”Måske skulle du bare stå op!?”. Det ville være så rart, hvis I bare lyttede og anerkendte, hvad jeg sagde."
Line
Previous
Next

I klassen eller i grupper:
Diskutér

I har nu hørt om Troels og Linnea i podcasten og læst om Lines samtale med præsten. 

Diskuter følgende spørgsmål:

  • Hvordan er Lines oplevelse af sig selv som et dårlig menneske opstået?
  • Hvordan hænger denne oplevelse sammen med hende følelse af skyld og skam?
  • Og selvom hun godt kan forstå sin situation rationelt, hvorfor kan hun så ikke ændre sine følelser af skyld og skam? 
  • Tror I, at Linneas selvopfattelse/identitet bidrager til hendes til skam/skyldfølelsen? Og hvis ja, hvordan og hvorfor?
  • Tror I, at Linneas jobcenter møde får hende til at føle skam og skyld?
  • Og hvis ja, hvorfor?
  • Er det med vilje, at jobcenterets regler er udarbejdet på en måde, så det får hende til at føle skyld?
  • Og hvis ja, – hvad er meningen med det, og er det altid rimeligt, og virker det efter hensigten? 
  • Kunne man “designe” sådan en oplevelse på et jobcenter anderledes, sådan at Linnea fik en bedre oplevelse? 
  • Har I forslag til, hvilke alternative overvejelser Linnea kunne have, som hun kunne have gavn af i denne situation?

Kom med eksempler

Hvilke oplevelser har Troels, Linnea og Line med skyld og skam og selvbebrejdelse generelt? Skriv nogle eksempler op ud fra det, I har hørt.

Ud fra hvert af de eksempler I har skrevet op: 

Hvad er baggrunden for, at de skammer sig og/eller føler skyld?

Har det en funktion, og er det meningsfuldt eller meningsløst, at de føler skyld og skam?

Aktivitet 5.2 - Diskussion og Billed-dating:
Skam og skyld i hverdagen

Individuelt: 

Læs hver især følgende artikel “Derfor føler vi skam” på videnskab.dk:

Derfor føler vi skam

Definere

Hvad er skam og hvad gør man, hvis man skammer sig? 

Hvad siger tema-teksten 5: Skyld, skam og identitet?

Hvad siger artiklen fra videnskab.dk: Derfor føler vi skam?

Nedskriv jeres beskrivelse af, hvad skyld er, og hvad skam er. 

Brainstorm

Lav en brainstorm på og skriv hver især ned: 

• Hvad er skam for dig?
• Hvad kan få dig til at føle skam?
• Hvad gør man – hvis man skammer sig?
• Hænger følelsen af skam sammen med dine forventninger til dig selv?

I grupper:
Diskutér

Diskutér i jeres grupper, hvor I tager et spørgsmål ad gangen – brug ca. 1-2 min. på hvert spørgsmål:

Hvad gør man – hvis man skammer sig? 

Hvad er skam for jer? 

Hvordan hænger skam sammen med jeres forventninger til jer selv? 

Hvordan skelner man mellem forventningerne til sig selv og forventningerne fra omgivelserne?

Hvordan kan man vurdere, om man stiller for høje krav til sig selv? Er der nogle metoder, man kan bruge for at undersøge det?

Hvad er afgørende for at kunne opleve en følelse af at “slå til” som menneske? Skal man være perfekt (høje krav), eller skal man være en god ven?

Bør – gøre: Hvilke ting bør man som almindeligt menneske gøre? Hvem er det der sætter disse forventninger? Hvordan kan vi sikre os, at det er de “rigtige forventninger”, og hvordan måler vi, om de er for høje eller tilpas?

Hvad vil det sige at sætte forventninger, hvad kan vi bruge forventninger til, og hvordan bruger man sin mavefornemmelse til at sige: nok er nok?

Har I oplevet ikke at kunne leve op til jeres egne forventninger? – Eller til andres? Kan man ændre på sine forventninger til sig selv?




Individuelt:
Find billeder

Find nu tre billeder på internettet, der forestiller følgende:

Et menneske der føler skam

Et menneske der føler skyld

Et menneske med meget høje forventninger til sig selv

2 & 2:
Billede-dating

Rejs jer op og find sammen to og to. I skal vise hinanden de billeder, I har fundet.

I har nu hver to minutter hver til at argumentere for, hvorfor jeres tre billeder viser hhv. skam, skyld og høje forventninger.

Skift to gange mere, så I når at forklare jeres billeder tre gange i alt og hører om andres billeder tre gange i alt. 

I klassen:
Læs citater

Læs nedestående citater, der er eksempler på, hvordan skyld, skam og bebrejdelse kan opleves for et menneske med depression. 

I kan også vælge at skiftes til at læse citaterne op i klassen.

Citater

”Det er som om at være fanget i sin krop. Der er noget energi, som bare ikke forløses ud i noget. Det kan ikke kanaliseres ud i action. Det er meget "burde" og "skulle". De siger, at jeg får det bedre, hvis jeg gør sådan her, så burde jeg jo også gøre noget selv, så burde jeg jo også lave aftensmad. Så der kommer den her rastløshed i, at jeg kunne jo også gøre noget.”
Kvinde, 33 år
”Det er grundkernen i sygdommen, at den her med, at jeg burde tage mig sammen. At koble det der med, at jeg er, hvad jeg udretter. Så hvis jeg ikke udretter noget, så er jeg ikke noget. Og så burde jeg også tage mig sammen, for hvis jeg vil have et værd, så må jeg også gøre noget. Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre noget, når alle andre mennesker klarer det hver dag, og står op på arbejde. - Hvad er det så med mig, der gør, at jeg ikke kan tage mig sammen? Så det er den her dobbelthed i netop, at på den ene side, slet ikke at have kræfter, hvis huset brændte, så brændte jeg med det. Og på den anden side, nu skal jeg også tage mig sammen.”
Kvinde, 33 år
”Og i hele den skuffelsesproces, og man får det lidt bedre, så må man jo gøre noget ekstra for at vise, at man gerne vil arbejdsfællesskabet og børnene. Og så er jeg kommet til at love mere, end jeg kunne holde, og så har jeg fået for meget arbejde, og så går det ned af igen. I det sekund man får følelsen af, at man kan tage sig sammen, og man får det så godt, at man kan tage sig sammen, så gør man det jo! Selvfølgelig gør man det, men så kan man ikke tage sig nok sammen til at indfri de forventninger, man har til sig selv, og som man også har fået de andre til at få til én. Og så bliver man igen endnu mere skuffet over sig selv, og de bliver også skuffet. Og ens arbejde bliver så heller ikke gjort, hvilket må være pisse irriterende, og jeg ville nok også være ked af at skulle arbejde sammen med sådan en som mig."
Kvinde, 57 år
”Det er hæsligt og rædselsfuldt. Fordi jeg får dårlig samvittighed, fordi selvom fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles, så har man stadig den her med; "Kunne jeg godt?" "Er det bare inde i hovedet?". Der kan være en tvivl om, hvad man virkelig kan. Der har været nogle dage, hvor det bare ikke går, og andre hvor jeg er lige på vippen til "skal jeg tage af sted, skal jeg ikke tage af sted?" - det kan også være en tvivl.”
Kvinde, 32 år
Previous
Next

Aktivitet 5.3 - refleksion over forskellige syn på livet

Ens værdier definerer ens verdenssyn.

Hvis man binder sine værdier op omkring status, økonomi, karriere, karakter, succes, bedrifter, osv. kan man have et meget funktionelt verdenssyn ift. sin uddannelse, sin sundhed, sine relationer eller sit job, og det kan være svært at leve op til sine egne ambitioner. 

Men hvad er et funktionelt verdenssyn, og hvordan hænger det sammen med ens oplevelse af bebrejdelse, skyld og skam? 

Hvordan får man for det første indsigt i sit eget verdenssyn og for det andet undersøgt, om det er det verdenssyn, man ønsker at have?

I denne aktivitet skal vi arbejde med at undersøge, hvad et funktionelt verdenssyn er, og hvordan sådan et verdenssyn kan præge ens liv, og hvordan man har det. 

Hvis man er f.eks. er studerende, på hvilke områder kan man så have et funktionelt verdenssyn (ift. karakterer eller lektier f.eks.)?

Individuelt:
Søg efter historier

Søg på internettet efter interessante, personlige historier om skyld og skam. Vælg et eksempel der fylder nok til, at du kan få en ide om, hvordan denne person føler. 

Ud fra den historie/karakter du har valgt:

• Nedskriv eksempler på denne karakter/histories funktionelle verdenssyn dvs. f.eks. de værdier denne person har ift. uddannelse, sundhed, relationer eller job? 

• Overvej: Hvad ”skal” og “bør” denne karakter gøre ifølge sit eget verdenssyn for at være “god nok” som menneske?

• Hvilke gode og mindre gode konsekvenser kan denne karakters funktionelle verdenssyn medvirke til?

• Hvad betyder det for denne person/karakters liv at have et funktionelt verdenssyn? 

• Hvornår kan det skabe bebrejdelse over ikke at slå til, og give en oplevelse af at det er personens egen skyld, og at det er noget, personen bør skamme sig over?

• Ud fra dine betragtninger herover: Kan man skabe en “systematisk metode”, så man holder øje med sit funktionelle verdenssyn, så det ikke tager overhånd, men er afbalanceret?  Hvis ja, hvilken metode?

I klassen:
Fortæl om

Fortæl om de karakterer/personer, som du har fundet og kom med eksempler på de værdier/det funktionelle verdenssyn, som denne karaktér/person lever efter. 

De gode og mindre gode konsekvenser denne karakters funktionelle verdenssyn kan medvirke til?

Diskutér

Er det væsentligt at holde øje med sit funktionelle verdenssyn/de værdier, som man lever efter f.eks. ift. uddannelse, sundhed, relationer eller job, så det ikke tager overhånd, og man f.eks. ender i en depression? 

Kom med ideer til, hvordan man kan holde øje med, om man har sunde værdier.