Sociale relationer er vigtige for alle mennesker, også for mennesker med depression. Men i sociale relationer, bindes man op på implicitte forventninger og forpligtelser. Selvom man måske ikke forventer, at man giver og tager 50-50 i en sund relation, så er der alligevel en forventning i forhold til, at begge parter giver og modtager. Når man vælger at give noget (f.eks. opmærksomhed), så er det et tegn på, at man “gerne vil” det andet menneske. 

I dette tema eksemplificeres, hvordan de normale sociale relationer kan begynde at smuldre i relationen med personer med depression. 

Hvis personen ikke lever op til forventningerne om gensidighed, kan der ske det uheldige, at man kan miste de gensidige følelser. Hos den pårørende kan der opstå implicitte tavse bebrejdelser, som man ikke engang selv lægger mærke til. Det kan lede til, at personen med depression får en større oplevelse af skyld, skam og selvbebrejdelse. I værste tilfælde kan det føre til, at relationen ophører. 

De sociale forbindelser er afgørende for, hvordan vi har det med os selv. Derfor bliver begge parter nødt til at genoverveje og forventningsafstemme i en social relation, hvor depression er involveret. Ved at snakke højt om problematikken kan man måske finde nye måder at være sammen på i de depressive perioder.