”Den føles fysisk og psykisk på en gang. Jeg har ikke nogen modstandsdygtighed overfor kulde, varme, tanker, indre følelser – det er ligesom… Forestil dig, at du ikke har nogen hud, og nogen rør ved dig, og det ville gøre ondt, svie og brænde – alt bare gjorde ondt og alt var ubehageligt, fordi jeg bare ikke havde noget hud på kroppen….”

”Det jeg har oplevet er, at jeg har haft en indre smerte, som har været så voldsom, at den har føltes fysisk. Som også har været i forskellige grader, men også været så kraftig, at jeg ikke har kunne bevæge mig, samtidig med at jeg også har været trist, ked af det og bare ville dø og begå selvmord, fordi det bare har været så forfærdeligt, og ikke har kunnet komme ud af sengen. Ikke kun fordi det var hårdt og jeg var ked af det, men også fordi det var forfærdeligt at bevæge sig. Ikke gå i bad i flere dage, og så ikke vaske hår, fordi det var for hårdt også at gøre.”

”Stadig i dag er der mange som ikke forstår, at man godt kan grine selvom at man har depression... Det kan jeg godt, fordi jeg er meget fokuseret på sort humor og ironi. Jeg er ikke bleg for, at grine af mig selv, over de situationer som jeg havner i. Hvilket er en meget god evne, som jeg kan overleve på.”

”Jeg har altid været meget perfektionistisk, og som jeg har arbejdet rigtig meget med… Mit billede af mig selv fra barnsben af, der har jeg set mig selv som at kunne alt. Jeg har altid været vant til at skulle fungere, og blev overset igennem den enorme ensomhed, som jeg havde igennem min barndom. Det har nok sat nogle spor - jeg har arbejdet meget med en sætning; "hvis jeg ikke er dygtig, så er jeg ikke værd at elske".... Jeg tænker at vi lever i præstationskultur, hvor vi skal være på hele tiden. Og jeg tænker, at der er mange som lider under det samme, ligesom mig.”